Logo Guldborg Camping Guldborg Camping

EN

  • Dansk
  • Deutsch
  • Nederlands
  • English

Guldborg CulTour

 

PLANCHE-1
———

Guldborg Historie

Guldborgland fra 1800

Guldborgland
Navnet Guldborg er oprindelig brugt om hele den nordøstlige del af Lolland. Det fortælles, at man i middelalderen kunne sejle direkte fra Nykøbing på Falster til Sakskøbing ved at følge Flintinge Å og Sakskøbing Å, og derfor betragtede man Guldborg som en ø.

Bild: *Janssonius-kort 1644*

Man kender ikke oprindelsen til navnet Guldborg, da der tilsyneladende aldrig har ligget en borg i området, og der kan nok heller ikke findes guld i jorden nogen steder.

Måske hentyder forleddet i navnet til den gule farve i lerskrænterne, som ses på begge sider af sundet, når man kommer sejlende fra nord.
En anden mulighed kunne være en hentydning til en nu overpløjet høj ved Vigsnæs, Guldstubhøj, som var kendt for at stå på glødende pæle og udsende et gyldent lys, når de små væsner i højen holdt fest.

Men det er dog sikkert, at navnet først er blevet brugt om selve byen Guldborg i slutningen af 1800-tallet, hvor byen voksede op omkring færgestedet til Falster. Frem til 1922 var området domineret af de to godser Berritsgård og Orebygård. Af disse to godser oprettede Poul Abraham Lehn i 1784 Baroniet Guldborgland, som ejede det meste af jorden i området, samt alle de gårde, huse, møller og andre bygninger, der lå på denne jord.

Bild: *Berritzgård i dag* & *Orebygård omkring 1870*

Landbruget blev drevet af fæstebønder, som havde forpagtet en gård for livstid mod til gen­gæld at forpligte sig til at arbejde et vist antal dage om året for gods­ejeren. Dette arbejde bestod først og fremmest i at dyrke jorden om­kring godsets hoved­bygning, men bonden blev også pålagt arbejde med at fælde tømmer i skovene, køre for herskabet, holde vejene i stand og mange andre opgaver. Derudover skulle bonden betale en årlig afgift bestående af afgrøder, dyr og landbrugsprodukter.

Hver landsbys marker blev frem til omkring år 1800 dyrket ved fællesdrift af de lokale bønder, men det var ikke en særlig effektiv dyrkningsform. Derfor blev gårdene flyttet fra landsbyen og ud på markerne, så bonden boede tæt på de marker, han skulle dyrke.

De udflyttede gårde blev alle opført med teglsten fra Berritsgårds eget teglværk i den særlige Guldborg­landstil med fuldmurede tavler (felterne mellem bindingsværket), afvalmede tage og uden pudsning af murene, så man tydeligt kan se de røde teglsten.

Bild: røde teglsten

Traditionelt har træværket været malet med mønje, der giver en rød farve (se foto næste planche), men i dag har ejerne af mange af bevarede huse, valgt at male eller tjære det sort.

Extra Block:

Bild: *Poul Abraham Lehn*

Storgodsejer og lensbaron

Poul Abraham lensbaron Lehn (født 9. oktober 1732 på Berritsgård, død 24. oktober 1804 på Hvidkilde) var søn af Abraham Lehn, der havde opkøbt Berritsgård i 1729. Han arvede efter faderen godserne Berritsgård og Højbygård på Lolland, ligesom de fynske godser Hvidkilde, Nielstrup og Lindskov ved farbroderen Johan Lehns død tilfaldt ham. Endelig købte han i 1775 Orebygård på Lolland, og dannede senere baroniet Guldborgland. I året 1780 blev han gjort til baron. Lehns liv og virke som godsejer blev præget af landbo­reformerne, der begyndte i midten af 1700-tallet.

P.A. Lehn var stærkt interesseret i at gøre landbruget så effektivt som muligt og brød sig ikke om hoveriet. Han ville hellere drive sin jord ved hjælp af daglejere, da han mente, at de var mere effektive, og han anlagde derfor husmandskolonier flere steder i baroniet. Han var af samme grund blandt de første godsejere i landet, der ophævede landsbyfællesskabet og flyttede gårdene ud på markerne. Desuden oprettede han væverier, anlagde lange, lige veje og byggede kornmagasiner, så bønderne ikke skulle køre så langt for at aflevere deres afgrøder.

PLANCHE-2
———

Byen Guldborg

Frem til 1804 var der kun et færgehus ved Guldborgsund på det sted, hvor byen Guldborg nu ligger. Men i 1804 besluttede godsejeren, lensbaron Poul Abraham Lehn,
at nedlægge en gård i Soesmarke og udlægge jorden til 19 husmandsbrug på hver tre tønder land. Her kunne familier, som ikke ejede jord, endelig få foden under eget bord,
men de var dog stadig til en vis grad afhængige af godset. For at få det til at løbe rundt måtte familiefædrene nemlig ud over at dyrke deres egen jord også tage forefaldende arbejde på gårdene og ikke mindst på godset.

Bild: *Guldborglandhus*

På grund af den gode placering ved hovedfærdselsåren fra Falster til Lolland gik udviklingen hurtigt i Guldborg. Der blev anlagt en rigtig havn, som kunne anløbes af større skibe, og omkring 1860 kom der for første gang en købmandsbutik til byen. I 1869 blev der grundlagt en lervarefabrik, og efterhånden kom der dampbageri, mejeri, savværk, højskole, bank og motel til.

Selv om de fleste af disse virksomheder er ophørt med at eksistere, er Guldborg dog stadig i dag en attraktiv by for tilflyttere, ikke mindst på grund af sin beliggenhed ved vandet og de store skove.

Bild: *Købmandsgård (Guldborgvej 231) – ca. 1922*
Bild: *Bageriet ‚Skandinavien‘ (Guldborgvej 187) – Bagermester Harald Olsen drev bageriet 1907-1920*
Bild: *Guldborg mejeri (Guldborgvej 344) – Mejeribestyrer Anton Andresen – 1912*

Færgefart

Der har altid været to overfartssteder over Guldborgsund: ét ved Nykøbing og ét ved den nordligste del af sundet, hvor der er den korteste afstand mellem de to øer. I dag ligger de to byer Guldborg Falster og Guldborg Lolland her, men til et stykke op i 1800-tallet var den eneste bebyggelse en færgegård på Falstersiden og et mindre hus, hvor man kunne vente på færgen, på Lollandssiden.

Hvis man ville med færgen fra Lolland, måtte man hejse et signal, som kunne ses på den anden side af sundet, hvor færgerne altid lå. Hvis man var heldig, kom der så en færge fra Falstersiden for at fragte passagerer og gods over vandet.

På Falster lå den gamle færgegård et stykke nord for overfartsstedet, men efter at den blæste omkuld i en storm i 1662, blev den flyttet længere sydpå, så den lå tættere på vandet og på færgernes landingsplads. I de ældste tider blev færgen roet frem, og hvis vinden var gunstig, kunne der også sættes sejl.

Omkring år 1800 havde man 3 færger af forskellig størrelse, hvoraf den midterste var knap 7 meter lang. Da der i 1880 blev anskaffet en ny færge, gik man bort fra årer og sejl til fordel for et system, hvor færgen blev trukket over sundet. På den måde blev man lidt mindre afhængig af vind og vejr.

Guldborgbroen

også kaldet Guldborgsundbroen, er en buebro med broklap mellem Lolland og Falster, over Guldborg Sund ved Guldborg.

Bild: Tidskrift

Broen blev indviet 6. Oktober 1934, og var en meget vigtig brik i vejdelen af Fugleflugtslinjen mellem Nordtyskland og Skandinavien indtil den erstattedes af Guldborgsundtunnelen, der stod færdig i 1988.

Længde: 180 meter, Bredde: 7 meter
Gennemsejlingsbredde: 30 meter
Byggeperiode: 1933 – 1934

PLANCHE-3
———

Bild: *Guldborg Havneområde – 1900*
Bild: *Trækfærge – 1904*
Bild: *Kong Chr. d. 10, Dronning Alexandrine og Kronpris Frederik besøger broen d. 28-9-1934, en uge før indvielsen.*

Trækfærgen

Trækfærgen fungerede på den måde, at der var spændt en jernkæde fra kyst til kyst. Den var så lang, at den hvilede på bunden, når den ikke var i brug.

Når færgen så skulle sejle, halede færgekarlene kæden ind over færgens forende, hvorefter den gled ud over bagenden.

Denne færge var i brug frem til 1904, hvor man anskaffede en lille motorfærge, som sejlede turen hen over sundet hver time.

Fra havnen i Guldborg har der desuden været fast færgefart både nordpå og sydpå. Således sejlede dampskibsfærgen Ulvsund i perioden 1907-1919 på ruten København – Stege – Kalvehave – Guldborg – Nykøbing F.

Det kostede 1 krone at tage færgen til Nykøbing F., og det har været en større udflugt for Guldborgs beboere at besøge hovedbyen.

Således fortæller folkemindesamleren R. K. Nielsen, der var søn af en husmand i Soesmarke, at han sammen med sine forældre tog turen til Nykøbing F. én gang om året, først og fremmest for at købe det tøj, de ikke kunne lave selv eller købe i Guldborg.

I 1934 ophørte færgefarten tværs over sundet ved Guldborg, da Guldborgbroen blev bygget.

En borg der aldrig fandtes, istedet var der Guldborg Slot, blot ikke her:

Bild: Sleagten Guldborg

Text auf Bild:
Slægten Guldborg og Guldborggaard
Denne Slægt og denne Gaard har fra gamle Dage været knyttet nøje sammen. Slægten har sit Navn efter den ældgamle Gaard, der i Aarhundreder har været Slægtens Hovedsæde og tillige et rigt og lykkeligt Hjem for Slægten, der med Kærlighed og Omhu har fredet om den ældgamle, frugtbare og skønne Gaard, hvis Navn gaar tilbage till Sagntiden og kaldtes da „Guldborg Slot“, og Guldborggaard har vistnok været Ladegaard til Slottet. Jeg skal derfor først omtale disse mindeværdige Steder og Ejernes Historie; thi en stor Del af Guldborggaards Ejere har enten paa Fædrene- eller Mødreneside tilhørt Slægten Guldborg, og de ældste Medlemmer af Slægten bliver derfor omtalt under Gaardens Historie.

Guldborg Slot
nævnes allerede i Sagntiden som Langelands ældste Herresæde. Slottet laa paa den mægtige Guldborgbakke i Illebølle, Lindelse Sogn. Bakken har en Højflade paa 3 Skpr.* Land. Der skal i ældgamle Dage have været Sejlads til Slottet fra Østerstrand, hvilket Egnen ogsaa tyder paa. Jeg har kendt gamle Folk, der har meddelt, at for godt 100 Aar siden var der store Moselavninger, der var Hjemsted for en stor Del Vildgræs og Vildænder og vore Bedsteforældre samlede her ders Fjedre till Penne. Disse store Moselavninger blev senere udtørrede, og nu er den saakaldte Kanal det sidste Minde om den gamle Søvej til Guldborg Slot. Som Ruiner af den gamle Borg er her fundet Munkesten, Stumper af Bronce og Kobber, og ligeledes er her fundet Skeletter. Marker og Steder her omkring have i Mands Minde baaret Navne som Fruerlunden, Kvindebjerg, Buretoften, Ringholmen, Møllebjerget, Svalehøjen og Taarnshave, hvilke Navne alle minder om, at her har været et ældgammelt Herresæde. Guldborg Bakke er nu tilplantet med Skov, og her er nu meget naturskønt og en dejlig Udsigt. Den gamle Borgplads vil sikkert blive besøgt af mange Lystrejsende med Jernbanen, der nu, idstedetfor den gamle Søvej, snor sig om den gamle Slotsbakke. Guldborg Slot er nu for længst sunket i Grus for mange Aarhundreder siden ; thi Tiden er ikke optegnet i Danmarks Historie.

* Red.: Skpr. = Skæper, 1 Skpr. = 689,5 m²

Projektet Guldborg Historie er etableret af Guldborg Camping I/S, i samarbejde med Guldborg culTour
Guldborgvej 147 • 4862 Guldborg • www.guldborgcamping.dk
Ide, Layout & Graphics: Tina & Koos Daniels – 2022

Plancher og alt indhold er beskyttet af ophavsret.
Reproduktion eller brug af tekster, billeder, grafik og reklamer er kun tilladt med udgiverens skriftlige samtykke.